Honduras - CEIBA
Producent | COMSA - kooperativet |
Højde | 1200-1700 moh |
Terroir | Marcala |
Art | Arabica |
Varietet | Red catuai , Icatu , Lempira , Parainema |
Høstes | December til marts |
Behandling | Natural |
Tørring | Naturligt i solen |
Noter og aroma | Fersken, kakao og jordbær |
Ristet | Lyst - Mellem |
Bryggemetode | Egner sig specielt godt til pour over eks. V60 og Chemex men også som espresso med eller uden mælk |
Honduras CEIBA
Honduras CEIBA er dyrket i Marcala-regionen i 1200-1700 meters højde over havets overflade. Kaffen bliver produceret via kaffe-kooperativet COMSA, der består af flere forskellige producenter. COMSA er en forkortelse for Café Organico Marcala. COMSA har fokus på økologiske og bæredygtige metoder til at producere og udvikle deres kaffe. Kooperativet består af ca. 700 producenter, der har et tæt samarbejde med kaffefarmerne, der uddannes i økologisk landbrug og cupping. Cupping er en speciel teknik og metode til at smage på kaffe og ved at mestre dette, har farmerne et professionelt grundlag at udvælge kaffe på. COMSA engagerer sig ligeledes i lokalmiljøet og finansierer skole- og uddannelsesmuligheder til børn og unge, hvor de blandt andet gør undervisning i engelsk og fransk muligt.
CEIBA består af forskellige af forskellige varieteter: 55% lempira, 20% parainema, 15% catuai, 5% icatu og de sidste 5% er ihcafe90, bourbon, typica, pacas, pacamara og maragogipe.
Marcala
Marcala er en by og kommune i den sydvestlige del af Honduras. For få år siden var der et stort kaffe-kooperativ i Marcala, hvor mange mindre producenter var tilknyttede. Kooperativet gik i opløsning og alle de mindre producenter stod nu tilbage uden sted at behandle deres bønner. 60 producenter greb muligheden og skabte COMSA, der nu har udvidet sig til at bestå af mere end 2000 producenter.
Marcala har en vaskestation, hvor der arbejdes med forskellige slags tørrede og vaskede kaffe. Lige nu består af Marcela af 2354 producenter, kaffen har altid minimum en score på 80 og dyrkes i minimum 1100 meters højde over havets overflade. Kaffe fra Marcala har masser af krop, krydrede noter og medium syrlighed.
Honduras CEIBA er en dejlig frugtig kaffe og vi kunne finde noter af fersken, kakao og jordbær, da vi cuppede den. CEIBA har et funky udtryk og gør sig godt til kaffebordet.
Den gør sig godt til privat brug eller hjemmekontoret og til brug for erhverv såsom café, restaurant, kantine, bistro og kontor.
Hos Lajmi Coffee Roasters får du lynhurtig levering på 1-3 hverdage.
Har du spørgsmål til vores produkter, så tøv endelig ikke med at kontakte os.
SPECIAL KAFFE TIL EN FAIR PRIS
Hos Lajmi er vores hovedmål at levere specialkaffe af højeste kvalitet til en fair pris. Vi sikrer os, at kaffens oprindelse kan spores, at alle i værdikæden behandles anstændigt, at produktionen er bæredygtig, og at kaffen ristes, så alle kaffens gode sider bliver fremhævet, hvorfor vi holder os opdaterede på den nyeste viden inden for kaffebønner, kafferisteri, maskinel og de seneste teknologier.