
Colombia - El Porvenir Wush Wush
Inkl. moms. Moms og levering beregnes ved kassen
EL PORVENIR er en sjælden og kompleks kaffe fra El Tambo i Cauca, Colombia – dyrket på Wush Wush, en etiopisk landrace-varietal, som kun findes på ganske få farme i Colombia. En kop til dig, der vil smage noget ud over det sædvanlige.
Smagsprofil:
Kamillete, stenfrugt, passionsfrugt og citrus. Medium syrlighed, silkeagtig mundfølelse og en blomsteragtig sødme med en lang, ren eftersmag.
Oprindelse & historie:
Dyrket af Pedro Fabian på El Porvenir i 1.500–2.000 meters højde. Kaffen er vasket (washed), hvilket giver en ren og transparent kop, hvor varietalens florale karakter får lov at stå frem. Cup score: 86,75. Kaffen er sejlet til Europa med sejlskib for at minimere klimaaftrykket.
Ristning:
Lys ristning, der bevarer de florale aromaer og den friske frugtighed.
Bryggeanbefalinger:
Filter – V60, Chemex eller AeroPress. Ratio 1:16 (fx 15 g kaffe til 240 g vand), vand ved 94–96 °C.
Espresso – frugtig og syrlig. Ratio 1:2,2 på 23–27 sek.
Varietal: Wush Wush
Proces: Washed
Højde: 1.500–2.000 masl
Producent: Pedro Fabian
Region: El Tambo, Cauca, Colombia
Vælg muligheder


